HCA stilladsservice

Stilladstyper

Hos H.C. Andersens Stilladsservice har vi stilladser til alle typer af byggeprojekter. Her kan du læse om nogle af de stilladstyper, som vi har mulighed for at opsætte for dig, eller du kan leje dem hos os, hvis du selv ønsker at opsætte dit stillads.

Hvis der ikke er en stilladstype, som passer til dit byggeprojekt, er du velkommen til at tage kontakt til os. Vi kan sagtens levere andre stilladstyper, end dem vi har nævnt her.

Nedenstående er blot nogle af de mest typiske stilladstyper, vi har.

Let facadestillads

Dette stillads bruges til arbejde på vinduer, tage, kviste, nedløb, render og facader. Det kan holde til en vægtbelastning på 200 kg./m2.

Vægtbelastningen betyder, at I ikke må have tungere ting end de 200 kg. op på stilladset, da det ikke kan holde til det. Hvis I har tungere ting end 200 kg, skal I kigge på murerstillads, da det kan holde til en højere vægtbelastning.

Typisk er bredden mellem 70-140 cm.

Let facadestillads går fra stilladsklasse 1-3, hvor klasse 3 er den mest typiske klasse.

Murerstillads

Det anvendes til murerprojekter, da man her skal have en højere vægtbelastning. Det har en vægtbelastning på mellem 300-600 kg/m2 alt efter hvilken vægtklasse, der er tale om.

Murerstillads og andet svært stålstillads er optimalt, hvis I har et byggeprojekt, hvor I skal arbejde med meget vægt. Det er ofte tilfældet ved murerarbejde på facader osv.

Udover murerarbejde bruges stilladstypen også til alle opgaver med høj vægtbelastning og skiftning af tag.

Typisk er bredden mellem 140-230 cm.

Murerstillads går fra stilladsklasse 4-6. 

Skorstensstillads

Dette er et specielt stillads, som placeres rundt om skorstenen, så du har mulighed for at arbejde hele vejen rundt om den.

Herunder kan et skorstensstillads fås, så du kan have de materielle liggende, som du skal bruge til arbejdet. Det gør, at du kommer til at spare meget tid. 

Rullestillads

Rullestillads er det rigtige stillads, hvis I skal have et mobilt stillads. Det bruges ofte til mindre byggeprojekter, hvor du skal have mulighed for at flytte stilladset. Det kan være indendørs maleropgaver eller mindre håndværkeropgaver udenfor.

Det bruges til mindre håndværkeropgaver, da det kun kan holde en vægtbelastning på ca. 200kg/m2.

Bredden afhænger af, hvad I skal bruge, da der er flere forskellige muligheder med et rullestillads.

Rullestillads er i stilladsklasse 1-3. 

Andre stilladstyper

Vi har også mulighed for at levere andre stilladstyper til jer. Hvis I har en speciel opgave, som ikke dækker ind under nogle af de stilladstyper, som vi har nævnt her, kan I kontakte os, og så finder vi en god løsning til jer.

For at få et tilbud på stilladsudlejning og stilladsopsætning skal du kontakte os, så sender vi et uforpligtende tilbud på det.

 

Indhent tilbud
Få et gratis og uforpligtende tilbud